Det er ok at være egoistisk i dit parforhold

Ego og parforhold, det er da to ting man skal adskille fuldstændig, ikke sandt? Svaret er ikke så entydigt som man måske kunne tro.

 

Bibehold din egen identitet

At bibeholde sin egen identitet i et (langvarigt) parforhold kræver, at man udviser en smule egoisme. Egoisme på den gode måde, vel at mærke. Det er vigtigt at du husker på dine egne interesser og egne venner, og at du fortsætter med at tage dig tid til at dyrke begge dele. Dette vil give jer hvert et personligt frirum hvor I bare er jer selv, og ikke altid identificeres som den ene halvdel af et fasttømret par. Ved at vedligeholde jeres egne interesser har I ligeledes mere at fortælle hinanden om når dagen er omme og I ligger og snakker i sengen.

 

Lad være med at tage din partners opgaver på dine skuldre

Har du en tendens til at påtage dig opgaver, som egentlig hører din partner til? Det kan være I har opdelt husholdningens pligter, og har hver jeres ansvarsområde. Hvis du begynder at overtage din partners opgaver fordi du mener du kan gøre det hurtigere, bedre eller mere effektivt, så vil du med høj sandsynlighed udføre de opgaver med irritation – og en irritation som den kan lede op til en unødvendig konflikt.

På samme måde skal du lade være med at påtage dig flere opgaver end du har overskud til. Hvis du siger at du nok skal vaske op, handle ind og lave mad hele ugen, så vil din partner ikke forstå det som om at du ikke har lyst eller overskuddet – for du har jo intet sagt. Lad derfor være med at ofre dig på denne måde, og vær i stedet en smule egoistisk – det er til stor gavn for jer begge.