Disse Netflix film skal du se til efteråret

Det grå, regnfulde efterårsvejr er en god undskyldning for at pakke sig ind i dyner, drikke varm kakao og se den ene film efter den anden. Her er 4 film, som passer perfekt til disse hyggelige efterårs-stunder.

 

Da Harry mødte Sally, 1989

I denne romcom spiller Billy Crystal og Meg Ryan de to bedste venner, Harry og Sally. Venskabet vipper hele tiden på kanten til kærligheden, hvilket gør filmen til en klassisk ”will-they-wont-they” film. Vældet af charmerende replikker og den lækre efterårsæstetik gør den til en ideel film til efterårets hyggeaftener.

 

De urørlige, 2011

Dette er en ægte, fransk ”feel good”, som handler om venskab og modsætninger. Den lamme rigmand, Philippe, ansætter den halvkriminelle, Driss, til at være sin personlige hjælper. Dette møde udvikler sig til et utroligt venskab mellem stærke modsætninger. Hovedrollerne spilles utroligt troværdigt af skuespillerne, Francois Cluzet og Omar Sy. Filmen er baseret på virkelige hændelser, hvilket blot gør den endnu mere fantastisk.

 

An Education, 2009

Filmen, som udspiller sig i de tidlige 60’ere, handler om den engelske skolepige, Jenny Mellor, som bliver forført af den dobbelt så gamle, David Goldman. Forføreren repræsenterer alt det, som Jenny længes efter: eventyr, spænding og romantik. Han ender med at vende op og ned på hendes tilværelse og forvandle hende fra pige til kvinde. Han viser sig dog ikke at være den gentleman, som han udgiver sig for at være, og Jenny står tilbage med konsekvenserne af hendes valg.

 

10 things i hate about you, 1999

Denne amerikanske komediefilm er en fri fortolkning af Shakespeares ”The Taming of the Shrew”. Filmen og hovedrolleindehaverne, Heath Ledger, Julia Stiles og Jason Gordon Hewitt, formår på ungdommelig vis at skildre had, kærlighed og bedrag. Derudover vil denne charmerende romcom med garanti underholde dig og give dig en god fornemmelse ved filmens slutning.

Der findes naturligvis mange flere film at vælge imellem på Netflix, og du kan få anbefalinger til flere gode film på Netflix her. Alternativt kan du tage et kig på Blockbuster, der tilbyder udlejning og digital køb af film. Med et udvalg på mere end 6000 filmtitler burde der være en god chance for at finde en film du har lyst til at se.