Sådan får du bedre søvn som gravid

Graviditet er en smuk ting, og at gå med et barn i maven kan virke helt magisk, uvirkeligt. Men en graviditet er ikke nødvendigvis uden problemer.

Mange gravide kvinder oplever nemlig problemer med søvn blandt andre faktorer. Der presses på blæren, du har urolige lemmer eller din baby sparker og presser på dine ribben. Og jo større maven bliver, jo sværere bliver det at ligge behageligt. Læs tipsene herunder for at få lidt tips og tricks til den vidunderlige, men hårde tid.

Sovestilling

Det siger sig selv, at det nok ikke er behageligt eller sikkert for hverken dig eller din baby at sove på maven, når den har vokset sig stor. I stedet kan du ligge på siden, og især venstre side anbefales.

En stor del af gravide kvinder oplever også svimmelhed, når de sover på ryggen, fordi deres blodtryk sænkes, og det betyder svimmelhed.

Kost

Det anbefales, at gravide kvinder drikker rigeligt med væske i løbet af dagen – og det må ikke være kaffe. Du bør så vidt muligt også undgå sukker undervejs i din graviditet.

Til gengæld anbefales det at spise en lille, let snack, inden du skal i seng. Så vågner du ikke sulten om natten. Undgå derudover stærk mad og tunge måltider, som giver dig halsbrand.

Fysiske tips

Afspændingsøvelser kan være et særligt godt redskab – og dette gælder ikke kun for gravide. Det er videnskabeligt bevist, at vejrtrækningsøvelser og mild udstrækning hjælper med at få dig til at slappe af.

Et andet forslag er at lade være med at tage alt for lange lure midt om dagen, fordi det så er sværere for dig at falde i søvn om aftenen. Sørg for at skabe en regelmæssig søvnrytme.

Når du er gravid, kan du også typisk have problemer med at have det varmt. Forsøg derfor at skabe en rar temperatur i soveværelset, så din krop er tilpas.

Hvis du dyrkede daglig motion, før du blev gravid, anbefales det at fortsætte roligt. Du skal selvfølgelig ikke presse dig selv, men en smule motion er sundt for dig og dit barn.

Et varmt bad inden sengetid kan også være rart til lige at berolige kroppen.

En sidste mulighed kan være at anskaffe dig en graviditetspude.