I den verden vi lever i, bliver det mere og mere vigtigt at tage sig af miljøet. Mange forskere er kommet med udmeldingen, at det alligevel er for sent at gøre en forskel, hvor andre siger, vi skal til at have fart på. Derfor er der rigtig mange mennesker, som ønsker at investere mere tid og penge i at passe bedre på miljøet.
Vi har samlet nogle tips, som både er gode for miljøet og for din samvittighed. Værsgo.
Sortér!
En af de nemmeste, mest tilgængelige og mest synlige ting, du kan hjælpe med, er at sortere dit affald. En nem måde at gøre det på er at have forskellige spande eller beholdere under din køkkenvask.
En til brændbart, en til kompost, en til glas, plast, pap/papir, metal – og selvfølgelig til batterier og elektronik. På denne måde sikrer du, at tingene kommer hen, hvor de bedst bliver taget sig af.
Transport
Vi ved godt, det er besværligt. Men det er altså et af de steder, du kan gøre allerstørst forskel. Hvis du har muligheden, skal du selvfølgelig cykle eller gå. Det er også godt for dig og din krop, men selvfølgelig også for miljøet.
Hvis du har længere distancer, kan du overveje at investere i en elcykel – så er det stadig batteridrevet, så du får lidt hjælp, men det er meget bedre end at køre rundt i en bil.
Hvis du ikke kan leve uden en bil, har du måske overvejet en elbil. Og det kan være med god grund – elbilerne er klart en af de ting, der kan gøre størst forskel verden over, hvis vi skal mindske vores udslip.
Hvad koster en elbil? Ja, det kan du selv undersøge hos de mange forhandlere rundt omkring i Danmark. Vi kan dog sige, at det er meget forskelligt. Faktisk alt fra 200.000 til 2.000.000 kroner kan du komme af med, hvis du investerer i sådan en bil.
Tænk, inden du køber
At købe sanseløst ind, uden at overveje hvad du køber, er rigtig skidt. Som forbruger bliver det mere og mere vigtigt at tænke sig om, inden man bare køber, og det er derfor vigtigt, du undersøge nøje, inden du trykker “køb” online.
I dag kan man nemlig være en “bedre forbruger” ved at vælge at
købe tøj fra mærker, som er miljøbevidste og ansvarlige over for vores verden.
Så undersøg det lidt, inden du betaler.