Sådan skaber du et sundt klima i soveværelset

Vi tilbringer rigtig mange timer i vores soveværelse. Det skal derfor gerne være et sted, der er trygt for dig at hvile og sove. Hvis du ikke sørger for at have et godt indeklima, kan dit soveværelse i stedet være årsag til, at du bliver sløj – og det vil de fleste gerne undgå!

Vi tager her i artiklen et kig på, hvad du kan gøre for at skabe et bedre og sundere indeklima i dit soveværelse.

Har du den rigtige dyne?

Ofte er ens pude og dyne noget af det bedste, der findes. Men rent faktisk kan de være hjemsted for en masse bakterier, husstøvmider med mere. Det er derfor vigtigt, at du både får hængt dem regelmæssigt ud til luftning, men at du også får vasket din dyne og pude. Husk, at du skal følge de konkrete vaskeanvisninger, der er for lige netop din dyne.

Hvis du gerne vil gøre noget ekstra godt for din søvn og dit helbred, kan du overveje at få en allergivenlig dyne. En sådan dyne er både luftig og meget åndbar og er god til både dem med og uden allergi.

Luft grundigt ud

For at få et godt indeklima i dit soveværelse, og generelt i dit hjem, er det vigtigt, at du lufter regelmæssigt ud. Det anbefales, at du lufter ud 3-5 gange om dagen.

Gør det til en vane at åbne vinduet som det første om morgenen, når du står op. Luft ud i cirka 10 minutter. Du må også gerne lade det stå åbent, helt indtil du skal ud ad døren.

Luft ud igen, når du kommer hjem om eftermiddagen, og gør det igen lige inden sengetid. Det vil skabe den bedst mulige luft for dig at sove i – og det kan mærkes i kroppen!

Få fat i nullermændene

I et soveværelse, og især under din seng, samler der sig rigtig meget støv og skidt. Det er derfor uhyre vigtigt, at du er god til at svinge støvsugeren i soveværelset, så du regelmæssig får fjernet de store nullermænd, der ligger og hygger sig under din seng. De kan have en negativ effekt på dit helbred, så husk at få dem væk! Det vil sikre dig en langt bedre nattesøvn