Mon ikke de fleste drømmer om at leve så lang tid som overhovedet muligt? Selvom vi endnu ikke har fundet kilden til evig ungdom, så forskes der hele tiden i hvad der kan forbedre både livskvalitet og livslængde.
Således er disse 5 tips til et længere liv herunder kommet til verden – og uden at sige for meget, så kan vi vist godt afsløre at det er råd de fleste kan arbejde med.
1) Farverig mad er god mad
Du bliver hvad du spiser, ikke kun på vægten, men også i dit generelle helbred. Og farverig mad som rødbeder, ananas, broccoli, tomater osv. indeholder langt flere antioxidanter der gør åh så godt for kroppen. Sørg derfor for, at få din daglige portion regnbue på tallerken.
2) Husk søvnen
Det er næppe nyt for dig, at søvn gør godt. Forskning har vist at de 7-8 timer hver nat er den optimale søvnmængde for de fleste. For lidt søvn kan øge risikoen for sygdomme som bl.a. sukkersyge og hjertekarsygdomme.
3) Latter gør godt
Når man har det sjovt og griner producerer ens krop knap så mange af de aldrende stresshormoner. Derfor er beskeden klar: grin godt og grin ofte.
4) Bliv gift
Ja det lyder måske fjollet, men forskning fra Cardiff University har vist at det fysiske og mentale helbred hos ældre er bedre blandt ægtepar end singler – dem der er gift/i et forhold lever faktisk op til 15% længere end gennemsnittet. Hvorfor? Det kan skyldes at man i et forhold er bedre til at tage sig af hinanden og spise bedre.
5) Gør ting færdige
Uafsluttede projekter, opgaver der ikke blev nået, lister der indeholder for mange to do’s eller forliste venskaber der ikke er blevet taget hånd om skaber unødvendig stress, og forkorter livet med op til 8 år viser forskning. Sæt dig realistiske mål for hvad du vil nå på en dag, og få det gjort så du kan gå glad og tilfreds i seng, velvidende at du fik ordnet de ting den pågældende dag.