Skønhedsfavoritter til efteråret

Kalenderen viser oktober og vejret ændrer sig. Ligeså er det vigtigt at tilpasse din skønhedsrutine til disse forandringer for at passe på din hud og dit hår. Her er nogle favoritter til efteråret, som giver dig et lækkert og friskt efterårslook.

 

Fugt til dit hår

Det barske vejr tørrer dit hår ud og efterlader det trist og kedeligt. Derfor er det enormt vigtigt at give dit hår ekstra pleje og fugt i disse kolde tider. En effektiv metode til at give dit hår liv og få det til at se sundt ud er at bruge en plejende og fugtgivende hårmaske. Vælg gerne en maske med nærende olier for virkeligt at give håret et fugtboost.

Derudover skal du også sørge for at bruge en shampoo og balsam som nærer håret – og ikke tørrer det ud. Hvis du virkeligt vil gøre en stor forskel, kan du også prøve at vaske dit hår sjældnere, da dette vil lade dit hårs naturlige olier gøre dit hår sundere.

 

Kedelig hud?

På samme måde, som vejret tørrer håret ud, bliver huden også hurtigt trist og kedelig at se på i de kolde måneder. Brug derfor gerne fugtgivende ansigtsmasker, ansigtsolier og plejende cremer for at få mere glød i huden. Derudover kan en god eksfolierende maske gøre en stor forskel, da dette fjerner de døde hudceller, som kan få din hud til at virke helt grå og trist.

Herved kommer et nyt lag jævn og sund hud frem. Hvis du er typen, der bruger makeup på din hud, er det enormt vigtigt at bruge en foundation som giver dig fugt for at få din hud til at se naturlig og sund ud. Brug også gerne blush og highlighter for at fremhæve din naturlige glød og få et friskt look.

 

Få flere skønhedstips her.