Folkeskolen er en æra, som vi alle tænker tilbage på i vores liv. Den har rummet opture og nedture, venskaber og sure madpakker.
I folkeskolen sker også det fantastiske, at små børn vokser til begyndende oprørske teenagere med egne idéer og splinternye synspunkter. Denne fantastiske udvikling gør sig uden tvivl også gældende for netop dine børn.
På denne måde peger slutningen af folkeskolen på slutningen af en epoke. For hvad så nu? 10. klasse eller noget helt nyt? Dette er spørgsmålet, som vi vil forsøge at svare på i denne artikel.
De mange nye muligheder
Verden er blevet et stort og underfundigt sted med massevis af muligheder for vores børn. Og netop mulighederne kommer i spil, idet dine børn skal forlade den trygge arena, folkeskolen, der ellers har været deres base i knap ti år.
Derfor er der god grund til at stoppe op og grundigt overveje, hvad næste skridt skal indebære. Som mor og forældre kan det være næsten lige så overvældende at se sine små børn berede sig til at kaste sig ud i nye sammenhænge. Men mon ikke det nok skal gå? De er jo super seje, de børn der.
Dette fører os frem til, hvad der skal overvejes. Og det er ikke helt småting.
Hvad skal I vælge imellem?
Det er sådan lidt forenklet værd at overveje de følgende tilbud, når dit barn begynder at nærme sig slutningen på folkeskolen:
- Klasse – Evt. på en efterskole
- En gymnasial uddannelse – STX, HHX eller HTX
- En erhvervsuddannelse
Så ja, her har vi mulighederne sirligt stillet op i tre overskuelige punkter. Mon dig og din datter eller søn allerede har en formodning om, hvad der ville give god mening?
Hvis ikke er det altid en god idé at have en samtale med skolens studievejleder, da valget om gymnasievejen fx ofte hænger sammen med studieparathed og de der pokkers karakter. Måske det også toner frem i en samtale, at dit barn i virkeligheden er langt dygtigere til at lave noget mere praktisk orienteret. Dette kunne pege i retning af, at en erhvervsuddannelse ville være det helt rette.
Dette er dog kun de overfladiske overvejelser, som vi kan gøre. Vi kender nemlig ikke lige netop dit barn. Og her er det, at du som mor kommer ind i billedet som en støttende person, der kan hjælpe med at afklare og inspirere.
For udover at det er overvældende … så er det da også vildt spændende, har vi ikke ret?